Behandlingen

Når du kommer første gang skal du regne med ca. 2 timers samtale, hvor du fortæller om dine symptomer og din sygdomshistorie. Herunder hører alt, der er et problem for dig, og alt der begrænser dig.

Jeg vil også gerne vide, hvad der gør dine symptomer værre, og hvad der gør at du kan holde dem bedre ud. Ved den første konsultation har jeg brug for at forstå dig og vil derfor gerne vide mere dit liv og helbred som helhed og hvad der har påvirket det. Du kan i øvrigt blive spurgt om spisevaner, søvn, fordøjelse, følsomhed for vejr, humør, temperament og meget mere.

Man bliver ikke behandlet i konsultationen, men gennem det homøopatiske lægemidler der ordineres.

En helbredelsesproces tager tid. Kortere eller længere, alt efter sygdommens hidtidige varighed og karakter, den generelle vitalitet, alder mv. Konsultationerne aftales fra gang til gang, så længe vi er enige om at forsætte behandlingen. Jeg kan desværre ikke give garanti for helbredelse

 

Førsteforværring

Homøopatien anvender et begreb, der kaldes førsteforværring. Det betyder en kortvarig opblussen af nogle af dine symptomer efter indtagelse af et middel. Det er udtryk for, at din organisme har fået et skub, og er gået i gang med at genopbygge dit helbred.

En førsteforværring er typisk kortvarig. Er du bekymret så kontakt mig. Homøopati er ufarlig, men der kan komme reaktioner andre steder end forventet. Man skal ikke prøve at undgå førsteforværringen, da den er et tegn på, at organismen har “taget notits” af lægemidlet og handler på det ved at aktivere sine egne helbredende kræfter.

Erfaringen viser, at nogle patienter slet ikke bemærker nogen førsteforværring og andre mærker mere til den. Erfaringen viser også, at klientens livskraft forstår at “dosere” førsteforværringen sådan, at klienten sagtens kan klare den. Som regel opleves samtidig tegn på, at det går fremad; at der f.eks. er mere energi eller bedre humør.

 

Follow-up

Ved kroniske sygdomme går der som regel en måned fra dit første besøg, før du skal til follow-up. Vi gennemgår journalen fra første konsultation, jeg skal høre hvad der er sket siden sidst, og vurdere om helbredelsesprocessen forløber som den skal, eller om behandlingen skal tilpasses.

For at bedømmelsen af helbredelsesforløbet bliver nøjagtig, vil jeg bede om at iagttage dig selv meget nøje og skrive alle forandringer ned. Hvilke symptomer er forbedret, er der nogle forværringer og hvad mangler der at blive arbejdet med. Noter gerne dagligt eller ugentlig da man hurtigt glemmer, hvordan man har haft det, – især når det går bedre.

Det kan også ske, at vigtige symptomer, først dukker op i hukommelsen ved et af de følgende besøg. Der opstår måske en større fortrolighed eller en homøopats arbejdsmåde bliver bedre kendt og forstået, så der skabes større opmærksom på sammenhænge, der tidligere var utydelig. Det er altså af flere grunde vigtigt at lave et follow-up.